Kvalitetsstandard
Børn, som kommer på kvindekrisecenter oplever, at deres situation er præget af store forandringer og usikkerhed. Både for sig selv, deres evt. søskende og deres mødre. Forud for deres ophold har nogle af børnene selv været udsat for fysisk eller psykisk vold og/eller oplevet, at deres mor har været det.
Fælles for alle børnene er, at deres nervesystem er påvirket af de svære oplevelser, de har fået ved at leve i en familie med vold.
Derudover kan der være et stort savn efter hverdagen, deres legetøj, kæledyr, venner og deres far. Det kan forårsage stress, være overvældende, og mange stærke følelser kan komme i spil.
Det rejser en række problemstillinger:
Hvordan får børnene denne situation, som de jo stadig står lige midt i, bearbejdet? Og hvordan kan man hjælpe dem i overgangen fra hjemmet til krisecenteret og fra krisecenteret til ny bolig?
På Esbjerg krisecenter har vi i samarbejde med firmaet FACE:IT skabt et nyt samtaleværktøj målrettet børn på krisecentre med støtte fra Ole Kirk’s fond.
Projektet hedder Bo på krisecenter og er det første danske materiale.Med afsæt i dette er Bo på krisecenter, udviklet med erfaringer og voldsfagligviden fra vores børnefagligpædagog Heidi Juhl og kollegaer ved Esbjerg krisecenter.
I projektet handler det ikke kun om samtaler, men også om, at barnet eller den unge lærer sine følelser at kende samt få redskaber og tryghed til at kunne regulere dem. Det kan ske gennem leg, aktiviteter og samtale.
Fagligt fundament og metodisk tilgang
Bo på krisecenter er et praksisnært materiale målrettet børn og unge, der opholder sig på kvindekrisecentre.
Materialerne tager udgangspunkt i en høj grad af forståelse for den kompleksitet, børnene befinder sig i, hvor både sikkerhed, tilknytning, traumer og følelsesregulering spiller en central rolle.
Kvaliteten understøttes især af den tydelige integration mellem faglig viden, pædagogisk praksis og udviklede materialer, som gør det muligt at arbejde systematisk og relationelt med disse børn og unge.
Materialerne bygger på en traumebevidst tilgang, hvor barnets nervesystem og følelsesmæssige tilstand er centralt for udvikling og trivsel.
Den faglig tilgang, er at barnets reaktioner ikke ses som problemadfærd, men som forståelige responsmønstre på deres oplevelser.
Denne tilgang understøttes af konkrete reguleringsstrategier og legende metoder, hvilket øger anvendeligheden alderssvarende og fleksibel.
Kombinationen af bøger, film, spil, samtalekort og visuelle redskaber giver medarbejderen et varieret metodisk grundlag, som kan tilpasses det enkelte barns behov og styrker kvaliteten i samtalen.
Samtidig bidrager den gennemgående figur “Bo” til genkendelighed og kontinuitet, hvilket kan være særligt vigtigt for børn, som har oplevet vold.
Det skaber en rød tråd i arbejdet, som kan være med til at reducere utryghed og fremme tryg tilknytning i samtalesituationen.
Materialerne har fokus på barnet som aktiv deltager i egen proces, herunder retten til at sige fra.
Dette skal styrke barnets oplevelse af at kunne sige nej-tak, hvilket er centralt i arbejdet med børn, der kan have oplevet grænseoverskridelser og utryghed.
Materialerne inddrager moderen, som en aktiv medspiller i barnets videre udvikling, hvilket styrker overgangen efter opholdet.
Materialerne kombinerer individuelle samtaler, gruppeforløb og leg, hvilket giver mulighed for differentieret indsats. Dette øger sandsynligheden for, at børn med forskellige behov og reaktioner kan rummes i samme tilbud.
Samlet er Bo på krisecenter et gennemarbejdet, helhedsorienteret og praksisnært materiale med høj faglig relevans. Det kombinerer pædagogik, traumeforståelse og konkrete redskaber på en måde, der understøtter børn.
Formål
Formålet med Bo på krisecenter er at skabe børnesamtaler på en åben og legende måde på børnenes præmisser, hvor de kan sige fra, hvis det bliver for svært.
Et af de bærende principper i samtalerne er barnets ret til at sige Nej tak. Både børn og voksne har brug for at mærke, hvor deres grænser er, og lære at markere den.
Bo på krisecenter kan bruges til forskellige aldersgrupper og behov.
Derudover er formålet:
- At skabe dialog og understøtte barnets følelsesmæssige udvikling.
- At give barnet forskellige reguleringsværktøjer.
- At hjælpe barnet med at kunne rumme sine følelser.
- At bruge det til følelsesmæssig spejling og til at barnet kan udtrykke følelser.
- At anvende det i samtaler og arbejde med det enkelte barn og i gruppesammenhænge.
- At kunne udtrykke det, som nogle gange er svært at sige med ord.
- At hjælpe barnet til at blive bedre til aflæsning af andre og forstå sig selv.
- At hjælpe til at eksternalisere følelser, som kan være svære at rumme.
- At fremme barnets selvtillid og evne til at udtrykke sig.
- At barnet ved evt. overflytning til andet krisecenter, kan genkende Bo.
- At give mor redskaber til at hjælpe sit barn i at rumme sine følelser.
Medarbejderens kompetencer og rolle
Medarbejderens kompetencer og rolle i forhold til børnesamtaler er vigtigt i forhold til at skabe et trygt, struktureret og udviklende miljø for barnet på Esbjerg Krisecenter.
Det er vigtigt, at medarbejderen har den nødvendige faglig viden og indsigt i materialerne Bo på krisecenter for at kunne varetage samtalerne.
Medarbejderen skal være bevidst om egne følelsesmæssige reaktioner i forhold til relationen til barnet og dets situation.
Hvis barnet mærker en urolighed eller en overreagerende adfærd i medarbejderens nervesystem, vil barnet kunne spejle denne adfærd og vil kunne føle sig forkert. Det er derfor vigtigt at være rolig.
For at undgå dette skal medarbejderen kunne regulere sit eget nervesystem.
Som medarbejder skal man altid sørge for at de etiske retningslinjer for samtalen med barnet er sikret. Herunder tavshedspligt og respekten for barnets integritet.
Samtalens opbygning
Børnesamtalerne er ofte planlagte og strukturerede samtaler.
Den første samtale vil foregå i løbet af de første par dage og vil aftales sammen med mor.
Som udgangspunkt vil samtaler foregå uden mor. Hvis barnet har behov for at have mor med, kan det sagtens lade sig gøre. Vores erfaring er, at barnet gerne vil til samtalen selv.
Efter en faglig vurdering afholder vi også gruppesamtaler. Det foregår ved spil som ”Kulør på humør”, vendespil eller ”Bos øv-spil”
Det er ofte en positiv oplevelse at høre andre alderssvarende fortælle om deres oplevelser og erfaringer.
En samtale, uanset om den er i gruppe eller alene, har en varighed af ½ til 1½ time. Men medarbejderen vil hele tiden lave en faglig vurdering af, hvornår samtalen skal slutte.
Barnet vil som minimum modtage 1 samtale i ugen alt efter behov.
Samtalen
Lige så vigtigt som det er for medarbejderen at kunne regulere sit nervesystem, lige så vigtigt er det for barnet.
Det kan være en rigtig god ide at regulere følelserne og nervesystemet sammen med barnet.
Strukturen på en opstartssamtale kan se ud som følgende:
- Bo trækker vejret (Reguleringsøvelse)
- Præsentation af nej tak
- Præsentation af Bo.
Når en samtale skal afsluttes, er medarbejderen opmærksom på følgende:
- Opsummere aftaler (alt efter alder)
- At hjælpe barnet godt ud af samtalen igen, herunder at sende barnet ud med håb og tro på fremtiden
- Fokus på barnets oplevelse af samtalen
Når samtalen er afsluttet, giver vi en kort status til mor.
Nogle gange kan barnet have behov for at overbringe mor en besked, hvor medarbejderen står til rådighed for at støtte barnet og den unge.
Vi laver et opfølgningsmøde med mor en af de efterfølgende dage, med fokus på om der har været reaktioner fra barnet.
Materialerne i Bo på krisecenter, som oftest indgår i samtalerne, er følgende:
- Metalansigtet Bo og hans lillesøster Bodil
- Brætspillet ’Kulør på humør’ som har til formål at give børn og unge mulighed for at tale om de ting, som fylder, og som er vigtige for dem. Samt giver dem mulighed for at sætte grænser for sig selv.
- 12 små film, som beskriver nogle af de følelser, som børn på krisecentre kan opleve.
- Bogen ”Bo på krisecenter”, som fortæller om de tanker og følelser, Bo og hans søster Bodil har i forbindelse med at komme på krisecenter og at bo der. Bogen er efterfølgende blevet til billede lydbog og kan se her:
- Bogen ”Bo trækker vejret” som hver familie kan få med hjem. Bogen er en vejrtrækningsmetode, som kan være hjælpsom, når tingene bliver svære.
- ”Mor og barn bogen” som giver mor viden og redskaber til at forstå og hjælpe sine børn efter endt ophold på Esbjerg Krisecenter.
- BOSNAKKEKORT som giver barnet og den unge mulighed for at reflektere over egen situation.
- Plakater: Inderst inde de 5 følelser, Humørmåleren, Robusthedscirklen, Glædesfølelser
Legens betydning
Når vi bruger legen i arbejdet med barnet, er det fordi leg er med til bl.a. at understøtte barnets følelsesmæssige og personlige udvikling.
En simpel fangeleg kan på nogle børn virke farlig og uoverskueligt. De har måske oplevet, at det kan påvirke deres nervesystem hvor de mærker frygt. Nogle børn har måske oplevet skældud ved voldsomme lege eller oplevet andre konsekvenser som var ubehagelige.
Når vi leger, afstemmer vi legen så den passer til det enkelte barn. Dette kan vi bl.a. gøre ved at aftale med barnet, at det kan holde en voksen i hånden, at barnet ikke bliver taget før det er klar, eller lave stop i legen, hvor børnene lige skal mærke efter, hvordan de har det.
Derigennem lærer barnet, at det selv kan styre og regulere sit nervesystem.
Lege kan udløse stærke følelsesmæssige reaktioner, især hos et sårbart barn. Selvom der er fokus på tilpasning, skal medarbejderen være opmærksom på uforudsete reaktioner.
Medarbejderen vil altid kunne tilkalde hjælp.
Mor som medspiller
I Bo på krisecenter har mor en meget stor og vigtig rolle.
Gennem samtaler og leg giver vi barnet redskaber til at tackle det som er svært. For at opretholde udviklingen og støtten efter endt ophold på Esbjerg Krisecenter er det vigtigt, at vi får skabt et fælles sprog mellem mor og barnet.
Dette gør vi ved at holde samtaler med mor, som kun omhandler hendes rolle i forhold til hendes barn. Vi tager udgangspunkt i bl.a. ”Mor og barn bogen” som er en del af konceptet Bo på krisecenter.
Derved får mor kendskab til, hvilke værktøjer og emner barnet kan komme til at berøre, og hvordan det bliver gjort. Dette kan skabe tryghed samt styrke samarbejdet med mor.
